Kongehuset bør blive væk fra OL

OL i Beijing er et penibelt emne, og en boykot af den store sportsbegivenhed diskuteres også blandt skribenter og forfattere herhjemme.

Forfattere og skribenter sætter spørgsmålstegn ved, om Danmark bør deltage i OL i Beijing til august. Flere mener, at især det danske kongehus bør holde sig væk med henvisning til de kinesiske myndigheders håndtering af situationen i Tibet.

Tibet har været besat af Kina siden 1951, og her har man ingen intentioner om at slippe magten i landet. Udover håndteringen af situationen i Tibet er den kinesiske regering også under stærk kritik fra det internationale samfund for sin manglende respekt for menneskerettigheder i det hele taget.

Som i Sovjetunionen
Journalist og formand for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, mener, at politikere og repræsentanter fra det danske kongehus ikke bør deltage i den festlige åbningsceremoni.

»Det har de kinesiske ledere ikke fortjent på baggrund af de forbrydelser, som de har begået. Kronprinsen bør under ingen omstændigheder kaste glans over massemordere,« siger han, men påpeger samtidig, at han mener, at man ikke kan forlange, at sportsfolk skal føre udenrigspolitik på det danske folks vegne.

Lars Hedegaard er også bange for, at det kun bliver sportsbegivenheder, der bliver sendt fra landet under OL.

»Vi har jo netop set, hvordan de kinesiske myndigheder har lukket pressen ude fra Tibet, selv om de har lovet større pressefrihed under OL. Det vil blive ligesom i det tidligere Sovjetunionen, hvor oppassere følger pressen rundt, og ingen tør tale af frygt for konsekvenserne,« siger han.

Stor symbolværdi
Forfatteren Jens Christian Grøndahl er ikke i tvivl. Han mener, at man skal boykotte OL.

»Kina er en af verdens supermagter, og det vil være urealistisk at boykotte alt, men vi skal benytte symbolske anledninger til at vise, at vi tager afstand fra undertrykkelse, og OL har en stor symbolværdi,« siger han.

Han mener også, at hvis kongehuset ikke kan finde ud af at holde sig væk, så bør regeringen melde klart ud.

»Det vil være helt forkert, hvis danske sportsfolk og ikke mindst det danske kongehus deltager. Nogle vil mene, at det er forkert at blande politik og sport sammen, men kineserne skelner ikke mellem de to ting,« siger Jens Christian Grøndahl.

Dækker over massakre
Også forfatteren Ib Michael er oprørt over den kinesiske regerings opførsel.

»Jeg må opfordre til boykot af OL i Beijing. Vore sportsfolk må gøre sig klart, at de springer, løber og hopper på ofrene for det, der er sket i Tibet. Dét er en massakre, som Kina forsøger at dække over. Jeg tror slet ikke, at vi kender omfanget. Vi glemmer altid Tibet, fordi vi ingen økonomiske interesser har i klemme.

Landet har været besat siden 1951 og været ladt i stikken lige siden, men nu har vi denne ene historiske chance ved OL i Beijing til at vise, at vi ikke accepterer kinesernes opførsel. Vi bliver nødt til at reagere. Nu er tiden, ellers kan alle statsministerens dyre ord om demokrati og ytringsfrihed være lige meget.

Jeg forventer handling fra regeringens side, og jeg forventer også, at kongehuset takker nej,« siger Ib Michael og tilføjer, at prisen for økonomisk samhandel kan blive for høj.

Journalist og præsident for dansk PEN, Anders Jerichow, er dog uenig i, at man skal boykotte OL i Beijing.

En god anledning
»Et ukendt antal forfattere og journalister sidder fængslet, og man fører streng censur, undertrykker befolkningen og respekterer på ingen måde ytringsfriheden. Men når Kina bliver valgt til OL, skylder de, at medier har fri adgang, også til det omkringliggende kinesiske samfund.

OL er derfor en god anledning til, at de mange besøgende, herunder pressefolk, kaster lys på den daglige undertrykkelse, som de kinesiske myndigheder gerne vil skjule,« siger han.

Styrker undertrykkelsen
Direktør for Center for Menneskerettigheder, Morten Kjærum mener også, at det vil være forkert, at boykotte OL i Beijing på nuværende tidspunkt.

»De overgreb, der ser ud til at være sket, er forfærdelige, men boykot på nuværende tidspunkt er ikke den rigtige løsning. Hvis man er dér, kan man adressere sine spørgsmål, men hvis man bliver væk, har man ikke den mulighed.

Grundlæggende er den eneste boykot, der har virket, Sydafrika. Ellers er boykot i langt de fleste tilfælde blot med til at styrke de regeringer, der undertrykker menneskerettighederne,« siger Morten Kjærum.