To betjente er såret efter knivstik i en lejlighed på Amager i København, da fogeden ville sætte en mand på gaden. Gerningsmanden er skudt i maven.
Et større drama udspillede sig onsdag formiddag i Norgesgade på Amager.
I en lejlighed gik en mand til angreb på to betjente med en kniv. Han formåede at stikke begge betjente med kniven.
Den ene betjent blev ramt i benet, mens den anden betjent blev ramt i armen.
Affyrede fire skud i alt
Betjentene trak sig tilbage og afgav først et varselsskud. Det fik ikke manden til at falde ned, og betjentene så sig herefter nødsaget til at rette et skud mod manden.
I alt blev der affyret fire skud, oplyser Poul Erik Feddersen, vagtleder ved Københavns Politi til Jyllands-Posten på stedet.
Dramaet startede ifølge jp.dk’s oplysninger, da fogeden ville sætte gerningsmanden på gaden.
Manden havde forskanset sig bag en hængelås, da to flyttemænd på vegne af fogeden ankom for at tømme lejligheden. Flyttemændene kontaktede herefter politiet.
Da de to betjente ankom, nægtede manden fortsat at forlade lejligheden.
Uden for livsfare
Da betjentene forsøgte at ekskortere ham ud, gik han til angreb med en kniv.
De to betjente er ifølge Jyllands-Postens oplysninger uden for livsfare.
Gerningsmandens tilstand er endnu ukendt.
To betjente såret på Amager
Etiketter: Vold i Danmark
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar