GENERELT OM LANDETSverige er et stort, næsten uberørt land med kun 8 mio. indbyggere. Naturferie som kano, vandring, cykling, ridning, sejlads, jagt, fiskeri m.m. er derfor helt oplagt. Sverige er et paradis for naturelskere. Området omkring Linköping er som udgangs punkt et godt sted for børnevenlig ferie, idet man indenfor 1½ times kørsel finder bl.a. Astrid Lindgrens Verden, slikkepindebyen Gränna, Sveriges største søbad i Motala og Götekanalens sluseanlæg mellem søerne Vänern og Vättern. Götakanalen blev sidste år kåret til årtusindets bygningsværk i Sverige. I den sydlige del af Skåne er landskabet fladt, men ikke ret langt inde i landet begynder det kuperede landskab. Nord for Göteborg finder man den ubeskrivelige skærgårdskyst. Har man lyst til noget mere fremmedartet skal man op til Nordsverige til vildmarken, hvor man både oplever samer og midnatssol. Stockholm, der spreder sig ud over 14 øer, kaldes Nordens Venedig. Med bl.a. ”Gamla Stan” – den gamle by, Stadhuset – rådhuset, Stockholms Slot, Skansen og Vasa Museet har Sveriges hovedstad meget at byde på til en hel ferie.
LANDET I HOVEDTAL: Antal indbyggere: ca. 8,6 MioLandets størrelse i km2 : 448.900Indbyggere pr. Km2 : 20
HOVEDSTAD:Stockholm ca. 741.000Andre byer:Göteborg ca. 685.000Malmö ca. 325.000
SPROG: Svensk. Samisk tales af en lille minoritet.
RELIGION:Protestantisk.
VALUTA:Svensk kr. - 100 svenske kr. er ca. 82 danske (1.8.01)
VACCINATION:Nej
VISUM:Nej
ÅBNINGSTIDER:Mandag-fredag kl. 9.00 -18.00. Lørdag kl. 9.00 -13/16.00. Visse store varehuse holder længere åbent også søndage.
AMBASSADE:Sveriges Ambassade Sankt Annæ Plads 15A 1250 København K Tlf 33 14 22 42 (Kl. 10.00-12.30). Fax 33 32 90 35
TURISTINFORMATION:Sveriges Rejse- og TuristrådTlf.: 80 88 30 80Fax.: (+46) 620 150 11www.visit-sweden.come-mail: denmark@swetourism.dk
Færgeoverfarter til Sverige: www.scandlines.dk og www.stenaline.dk
Facts om Sverige
Etiketter: Facts
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar